Koldinghus
Koldinghus er prægtige, vejrbidte bygninger fra fem århundreder, der også rummer fornemme lokaler som riddersal, slotskirke og bibliotekssal, samt en dyster fangekælder. Fra Kæmpetårnets top er der en storslået udsigt. De nyrestaurerede fløje af arkitekterne Inger og Johannes Exner er en seværdighed i verdensklasse.
I hjertet af Kolding byggede den danske konge Erik Glipping i 1268 en borg for at vogte grænsen mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. De ældste bevarede dele, som kan opleves i dag, er fra 1400-tallet. Midt i 1500-tallet blev borgen ombygget til slot uden forsvarsværker, og omkring 1600 opførtes kæmpetårnet. På den tid opholdt kongen sig ofte på Koldinghus. I 1720'erne blev det igen bygget om, men hoffet kom her nu kun sjældent, og slottet fik lov til at forfalde.
I 1808 fyrede spanske hjælpetropper i Napoleonskrigene så kraftigt i en kakkelovn, at slottet brændte. Først i 1890 begyndte man at bygge det op igen.
Koldinghus er i dag et moderne museum og rummer samlinger, der omfatter interiør fra 1500-årene og frem til vor egen tid, romansk og gotisk kirkeskulptur, ældre dansk billedkunst samt kunsthåndværk med hovedvægten på keramik og sølv. Museet er endvidere hjemsted for Danmarks største samling af moderne og nutidigt dansk sølv.