Koldhævet ølandsbrød

Ølandsbrød har en saftig og fyldig smag og passer godt til både morgen- og frokostbordet. Dejen skal langtidshæve og er rigtig nem at gå til.

ingredienser

300 g ølandshvede
700 g manitoba hvedemel
0,5 ltr koldt vand
0,3 ltr kærnemælk
25 g salt
30 g gær

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne æltes sammen og puttes i en smurt beholder. Stil herefter på køl i minimum 24 timer.

Når dejen har stået på køl, puttes den i forme eller skæres op til boller, og skal hæve i cirka 1 time ved stuetemperatur.

Bages ved 220 grader i en forvarmet ovn i cirka 25 minutter.